Difteri og stivkrampe

Ingen gebyrer*

Studierabat 10%*

spar 50%**

*Find ud af mere omkring studierabat, gebyrer og priser her

**Medlemmer af sygeforsikringen ‘Danmark’ kan spare 50% på rejsevaccinationer.
Find ud af mere her

Nej. Den første konsultation bliver brugt på at give vaccinen og evt kortlægge en plan for restende vacciner. Det er gældende hvis du f.eks. skal rejse til en destination der kræver flere vacciner, eller vaccinen kræver flere injektioner over en periode.

Ja, du kan tjekke hvilke vacciner du tidligere har fået på Sundhed.dk

Hos Jysk Rejsevaccination, har vi altid pris garanti. Det vil sige at hvis du finder den billigere et andet sted, matcher vi prisen.

Rejsevaccinationer er ikke dækket af den offentlige sygesikring men du kan dog som medlem af Sygeforsikringen Danmark få 50% af beløbet tilbage.

Se prislisten

vaccination-mod-gul-feber

HUSK at bestille tid!

Inden du smutter, så husk at bestille tid. En vaccination, er din ekstra sikkerhed på rejsen. Så du kan slappe af og nyde det!

vaccination-mod-gul-feber

HUSK at bestille tid!

Inden du smutter, så husk at bestille tid. En vaccination, er din ekstra sikkerhed på rejsen. Så du kan slappe af og nyde det!

Difteri og stivkrampe

Om difteri og stivkrampe

Tidligere var Difteri en almindelig infektion i Danmark, faktisk var der så sent som i 1943 en epidemi i København. Indførelsen af vaccination i 1950, gjorde at hyppigheden faldt drastisk, og siden da har der ikke været nogle  tilfælde af klassisk halsdifteri i Danmark siden 1998.

Udbrud af difteri i flere tidligere øst-blok lande i starten af 1990’erne, gjorde at man udvidede i 1996 vaccinen til revaccination mod stivkrampe til også at beskytte mod difteri (diTe vaccine). Altså er vaccinen nu mod difteri og stivkrampe.

Difteri forekommer dog stadig i mange lande, og alle bør derfor være beskyttet mod sygdommen via vaccination. Efter 4 doser i barndommen, bør man revaccineres mindst hver 10. år.

Stivkrampe er nu en meget sjælden sygdom med 0-2 tilfælde årligt. Det er især ældre over 65 år, der er i risikogruppen, hvis de ikke er blevet vaccineret og får et forurenet sår. 

Hvilke lande og områder er smittefarlige med difteri og stivkrampe?

Man kan finde difteribakterien overalt i verden. Bakterien har dog vist størst mulighed for at sprede sig i tætbefolkede områder. Det skyldes at smitte via dråber som nys og kys, er nemmere overført hvor mennesker lever tæt. Smitterisikoen er derudover også stor, hvor alle ikke er blevet vaccineret mod difteri, hvilket typisk er i fattige lande. 

Risikoen for smitte er fundet til at være størst i Østeuropa og i en udbredt del af udviklingslandene i Sydamerika, Afrika og Asien, men dog er risikoen særlig stor i Indien. Flere end 50.000 mennesker havde i starten og midten af 1990’erne fået difteri i Rusland og i de baltiske lande. Der er dog i de senere år også set små epidemier i den sydøstlige del af Asien. 

I Danmark og andre vestlige lande forholder det sig dog helt anderledes, hvor difteri er en meget sjælden sygdom. Vaccination mod difteri er blevet indført i det danske børnevaccinationsprogram tilbage i 1943, hvilket har medført at sygdommen er så sjælden. 

Dog er der mulighed for, at der opstår enkelte tilfælde af difteri i Danmark, fordi en mindre del af den danske befolkning ikke er blevet vaccineret korrekt mod difteri. Det gælder særligt ældre, som ikke har været en del af det danske børnevaccinationsprogram. Derudover kan difteribakterien også importeres fra andre lande til Danmark.

Stivkrampebakterier findes i jord, snavs eller lignende, og er udbredt i hele verden. Alle sår, som bliver forurenede med jord og snavs, kan føre til stivkrampe.

Bakterien kan danne såkaldte sporer, der er karakteriseret som en slags dvaletilstand af bakterien, som tildels kan leve i meget lang tid, og er meget modstandsdygtig over for ydre påvirkninger. Når sådanne sporer kommer ind i kroppen, kan de udvikle sig til almindelige bakterier, der danner et toksin (giftstof), der angriber nervesystemet.

Der er ikke én bestemt destination, og difteri og stivkrampe er derfor kendt i hele verden.

Hvordan smittes man med difteri og stivkrampe?

Overførslen af difteri sker via dråbesmitte ved tæt kontakt til en smitsom person (syg eller rask bærer af bakterien), gennem hoste, nys og sjældent via kontakt til spyt eller sårsekreter. Tiden fra man bliver smittet, også kaldet inkubationstiden, til man får symptomer, er 2-5 dage.

Normalt er smitteperioden under 2 uger, sjældent op til 4 uger. Smitten afbrydes effektivt ved behandling med antibiotika.

Stivkrampebakterierne kan ikke komme ind i kroppen gennem ubeskadiget hud. Der skal være en skade eller sygdom, som medfører, at bakterien kan trænge ind i kroppen. Der er forskellige måder dette kan ske på:

  –  Forurenede sår med jord eller dyreekskrementer (hyppigste årsag).

  –  Urene kanyler, som oftest ses ved stofmisbrugere.

  –  Store sår efter operationer eller brandsår.

  –  Kvinder som for nyligt har født, kan smittes gennem underlivet.

  –  Betændelse af eller i navlen, kan smitte nyfødte.

Smitteperioden ved stivkrampe er normalt mellem 2-4 uger.

Symptomer på difteri og stivkrampe

Symptomerne på difteri er pludselig opstået halsbetændelse med synkesmerter og feber. Er infektionen alvorlig ses belægninger på mandlerne, den bløde gane og bagsiden af svælget, som er tykke og hvid-grålige. 

Hævede og ømme kirtler på halsen, eventuelt så voldsomt, at patienten bliver hæs og får vejrtrækningsbesvær.

Giften fra bakterien kan forårsage forskellige komplikationer. Det kan være muskel-, nerve- og hjertepåvirkning, nyreskade og i visse tilfælde lammelser. Sygdommen kan være dødelig. 

Hudens udseende ved difteri, kan ofte forveksles med børnesår.

Ved stivkrampe vil de første tegn typisk komme, der hvor bakterierne er kommet ind i kroppen.

Først oplever man smerter, som derefter bliver til muskeltrækninger og senere oplever man at de omkringliggende muskler kramper. 

Kramperne vil efterhånden sprede sig videre til specielt ansigtet, ryg og maveregionen. Typisk vil man sent i forløbet opleve meget smertefulde kramper, som kan fremprovokeres af selv de mindste bevægelser.

Vejrtrækningsmuskulaturen vil i alvorlige tilfælde blive ramt, og personen er her i fare for at dø.

Vaccination og forebyggelse mod difteri og stivkrampe

Primær forebyggelse sker via vaccination. I det danske børnevaccinationsprogram vaccineres mod difteri og stivkrampe i 3, 5 og 12 måneders-alderen (Di-Te-Ki-Pol-Hib). Desuden gives der en booster i 5-års alderen. Efter disse fire vaccinationer anses beskyttelsen at vare i mindst 10 år. Dog anbefales det herefter revaccination hvert 10. år.

Læs mere om det danske børnevaccinationsprogram her.

Ved et eventuelt udbrud af sygdommen skal personerne, som har været i kontakt med den syge tilbydes forebyggende behandling med antibiotika og eventuelt vaccination. Styrelsen for Patientsikkerhed står for afgrænsningen af hvem, der skal tilbydes forebyggende behandling.

Undersøgelse af immunitet i form af tilstrækkeligt niveau af antistoffer mod difteritoksin, kan i særlige situationer være relevant.

Behandlingen består i injektion af difteriantitoksin og antibiotika. Er der stærk mistanke om difteri med klassiske symptomer fra halsen eller påvirkning fra toksinet bør behandling startes, inden bakteriologisk diagnose foreligger.

Immunitet kan ikke forventes efter at infektion er overstået. Det anbefales derfor altid, at man fuldender et påbegyndt vaccinationsprogram mod difteri og stivkrampe.

Ingen gebyrer*

Studierabat 10%*

spar 50%**

*Find ud af mere omkring studierabat, gebyrer og priser her

**Medlemmer af sygeforsikringen ‘Danmark’ kan spare 50% på rejsevaccinationer.
Find ud af mere her

Nej. Den første konsultation bliver brugt på at give vaccinen og evt kortlægge en plan for restende vacciner. Det er gældende hvis du f.eks. skal rejse til en destination der kræver flere vacciner, eller vaccinen kræver flere injektioner over en periode.

Ja, du kan tjekke hvilke vacciner du tidligere har fået på Sundhed.dk

Hos Jysk Rejsevaccination, har vi altid pris garanti. Det vil sige at hvis du finder den billigere et andet sted, matcher vi prisen.

Rejsevaccinationer er ikke dækket af den offentlige sygesikring men du kan dog som medlem af Sygeforsikringen Danmark få 50% af beløbet tilbage.

Se prislisten